Temasider

Temasider er de sider på din hjemmeside, der bruges til at skabe overblik indenfor et emne.

Det kan f.eks. være en side om områdets overnatningsmuligheder, hvor man med custom blocks i forskellige størrelser linker videre til forskellige typer så som sommerhuse, hoteller osv. En temaside kan f.eks se således ud:

Som standard har layoutet på en temaside en overskrift (title) og introtekst (body) til venstre samt et galleri eller billede til højre. Med det nye design kan du også tilføje et ‘top image’, der vises øverst på siden.

Under den indledende sektion finder du typisk en masse custom blocks. I eksemplet ovenfor er det ‘Panelindhold’-feltet med den lyseblå baggrund og de fem kasser.

Nedenfor kan du læse om, hvordan du laver en temaside fra bunden eller redigerer i en eksisterende.

Sådan opretter du en temaside fra bunden

  1. Klik tilføj indhold øverst i dit administratorpanel
  2. Klik ‘Theme page’
  3. Title (påkrævet)
    Start med at give din side en titel. Denne bliver overskrift på siden.
  4. Sprog
    Vælg artiklens sprog. Pas på med at vælge sprogneutral, da dette ikke kan laves om, når du har gemt, og så kan du ikke lave oversættelser af artiklen
  5. Body (brødtekst)
    Her indsætter du den den indledende tekst, der vises under overskriften (såfremt du bruger theme templaten – se næste punkt)
  6. Template layout (påkrævet)
    Template er sidens grundskabelon og til temasider har du to valg – section template og theme template:

    Vælger du theme template, vises sidens titel, brødtekst (body) og billede eller galleri øverst på din side.
    Vælger du section template skal du selv indsætte alt indhold via panelindhold.

  7. Gallery
    Her kan du indsætte et galleri ved at indtaste titlen på et galleri
  8. Panel
    Her aktiverer du panelindhold, så du senere kan sætte en masse sprøde custom blocks o.lign. ind på din side.

    1. Sæt flueben i ‘Aktivér’
    2. Vælg ‘VDK Layouts’ i drop-down
    3. Vælg ‘Stacked’

  9. Image
    Her kan du indsætte et billede, hvis du ikke har et galleri. Indsætter du både billede og galleri, er det galleriet, der bliver vist
  10. Menu connection (VIGTIGT!)
    Du kan selv vælge, hvilken menu, der skal vises øverst på siden. Som oftest skal du vælge ‘tourist’.
    Feltet burde være påkrævet, men er det ikke. Glemmer du at sætte denne, vises der INGEN menu!
  11. Top image
    Her kan du indsætte det billede, der vises aller øverst på siden. Billedstørrelse er 1700×400 px, men nogle gange kan du slippe afsted med 1024×576.
    OBS! Som altid er der mulighed for at indsætte alternativ tekst til fordel for blinde/svagtseende samt SEO, og titel, så der kommer en forklarende tekst op, når man bevæger musen henover billedet. Samtidig kan man give billedet en ‘image title’ og ‘image subtitle’, som jeg ville forvente er tekst, der skal vises oven på billedet:

    Men lad os se, hvordan ovenstående indtastninger (i skrivende stund) tager sig ud på selve siden:

    Det er helt fint at billedets titel bliver overskrift, men at den tekst, der bruges til SEO keywords og hjælp til blinde, faktisk bliver vist på siden som en undertitel, det er et klokkeklart selvmål, hvis du spørger mig! At det er to vidt forskellige tekster, der skal skrives, understreges meget godt af de keywords, der blottes ved skiftet til det nye design:

  12. Faneblade i bunden (de relevante af dem)
    • Menu
      Sæt flueben her for at gøre din temaside tilgængelig fra menuen
    • Meta tags
      Her kan du finjustere dine sides udseende i Google og Facebook (Open Graph)
    • Alternativ URL
      Jeg vil på det kraftigste anbefale at fjerne fluebenet ved ‘Automatisk URL’ og indsætte en fast URL. Ellers skifter din side adresse, hver gang du ændrer i overskriften, og det kan nemt blive et SEO-selvmål
    • Udgivelse
      Her kan du vælge, om din side skal være publiceret eller ej. Er artiklen ikke publiceret, skal man være logget ind for at kunne se den. Gæster vil blot få en 403 fejl – ‘Du har ikke adgang til at vise siden’

You may also like

Leave a comment