Få YouTube-klip på hjemmesiden (indlejring / embed)

Det er ganske nemt at integrere YouTube-klip på hjemmesiden. Proceduren er lidt forskellig alt efter stedet, du vil indsætte filmen. Der er f.eks. forskel på, om du vil sætte klippet ind i en custom block eller en artikel. Du finder guides til begge dele herunder.

YouTube i custom block

Denne proces er ganske nem, for du skal kun bruge URL’en på dit YouTube-klip.

Se guiden udført her: https://screencast.com/t/1XpXoosyBP

  1. Klik ‘Tilføj indhold’
  2. Klik ‘Custom block’
  3. Giv custom block et navn
  4. Vælg sprog
  5. (Valgfri) Indsæt teaser tekst
  6. Under punktet ‘Video’ klikker du ‘Select media’

  7. I feltet ‘URL eller embed-kode’ skal vi indsætte URL’en på klippet vi vil sætte ind.
    Find den ønskede video på YouTube og kopier URL’en. Det kan f.eks. være ‘https://www.youtube.com/watch?v=15pJacHwqTM’

  8. Klik ‘Indsend’
  9.  Gem din custom block

YouTube integreret i artikler o.lign.

En hurtigt løsning til at få videoer på dine artikelsider er selvfølgelig at indsætte dem som custom blocks. Denne metode har bare den ulempe, at custom blocks først vises efter alt artikelindholdet og det vil få mange til at overse den – især på mobilen, hvor den først vises under alt artikelindholdet.

Sådan indsætter du video i teksten:

  1. Find videoens ID i URL’en på YouTube. F.eks. http://www.youtube.com/watch?v= FYJ81VsHRqk
  2. Sæt ID’et ind i denne kode:

    <div><iframe src=”http://www.youtube.com/embed/FYJ81VsHRqk?showinfo=0&amp;autohide=1;theme=light;hd=1;rel=0″ frameborder=”0″ width=”584″ height=”470″></iframe></div>

  3. Find siden, hvor du vil indsætte videoen og tryk ‘Rediger’
  4. Find det sted i teksten, hvor videoen skal indsættes og lav en ny linje
  5. Under body-feltet trykker du ’Deaktiver Rich Text’. Du ser nu teksten i ren html.
  6. Indsæt nu kodestumpen det sted, hvor du lavede mellemrummet: <p>[indsæt koden her]</p>
  7. Gem din artikel

You may also like

Leave a comment